Klubnyheder

U17 drenge - Team Esbjerg og SGI 2022-23

3. februar 2022, 19.07

Indbydelse 20.2.22.pdf

Pressemeddelelse:

 

Team Esbjerg og SGI Håndbold laver holdfællesskab for U17 Drenge Sæsonen 2022-23.

 

For Sæsonen 2022/23 har de 2 traditionsrige Esbjerg klubber Team Esbjerg HK og SGI indgået en aftale om at lave holdfællesskab for U17 Drenge.

Til holdfællesskabet er der lavet aftale med Morten L. Jørgensen som bliver afdelingsleder/ træner. 

Morten varetager i dag morgentrænings-tilbuddet fra 7 – 9 klasse på Vita-skolen og kender derfra allerede mange af drengene.

 

Morten Jørgensen spiller, som mange ved, samtidig i HTH Herreligaen for Ribe-Esbjerg HH, og han kan bruge masser erfaring herfra, desuden har Morten haft sin håndbold-opvækst i SGI og Morten udtrykker stor glæde ved at se at der gøres noget for drengehåndbolden i Esbjerg.

 

Samarbejdets formål er lavet med ideen om at kunne præsentere et fantastisk tilbud for både talenterne, men også breddehåndbolden, og unik mulighed for samling af drengehåndbolden i et fælles miljø. 

Drengehåndbolden i Esbjerg har igennem de seneste årrækker har set faldende medlemstal og udfordringer i at fastholde lokale spillere i konkurrence med håndbold akademier i de andre håndboldbyer. 

Nu vil der være et godt tilbud til U17 drengene, vi er sikre på at vi på denne måde kan stoppe det faldende medlemstal.

 

Holdfælleskabet vil få to hjemsteder, da både Blue Water Dokken samt Guldagerhallen vil blive brugt til både træning og kamp. 

Ribe-Esbjerg vil igennem sæsonen varetage op til 6 talent samtræninger med spillere fra Ribe HK. 

Jonas Larholm er ansvarlig og koordinator for talent-samlingerne.

 

Afdelingsleder Morten Jørgensen vil snarest indkalde næste sæsons forventede spiller materiale til møde og fællestræning i uge 7, hvor forhåbentlig så mange som muligt vil deltage, og høre om næste års forventninger og muligheder i Esbjergs nye håndboldsamarbejde.

 

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse ved:

 

Kent Brynielsen, SGI Håndbold, Tel:  21642564

E- mail:          [email protected]

 

Michael Myrup, Bestyrelsesmedlem Team Esbjerg HK, Tel: 29440857

E-mail:       [email protected]

 

Morten Jørgensen, Afdelingsleder U17 Afdeling Drenge Tel:  31670995

E-mail:       [email protected]

Klubnyheder