Prag 2006 HH-Helge

Holdleder Helge, HY-HH-Esbjerg om Pragturen

Da Herre Ynglinge spillernes meget rutinerede holdleder gennem alle deres aktive håndboldår i SGI, Inger Sørensen, desværre meldte fra til dette stævne, forsøgte bestyrelsen først at finde en lige så kvalificeret afløser. Det viste sig selvfølgelig at være en umulig opgave, så man valgte i stedet at gå i den modsatte grøft og vælge nok en af de mest uerfarne holdledere. Ikke nok med at Inger ikke kunne være der til at støtte op om drengene – nej, succes-træner Dan Thomsen måtte også melde afbud. Han havde ellers planlagt meget fornuftigt, da han og Sara havde valgt at holde barselsorlov mellem 2 sæsoner. Men, han måtte pænt blive hjemme fra Prag og gøre de sidste fødselsforberedelser. Det skal herfra lyde et stort tillykke med datteren.

De unge mennesker havde allerede hjemmefra aftalt, at eftersom det var deres sidste tur sammen som ungdomshold, ja, så skulle det fejres på behørig vis. Det er dejligt at opleve det sammenhold og kammeratskab, der kendetegner HY. Sidste år havde de fundet et lille hyggeligt sted i midtbyen, som de glædede sig meget til at gense i år. Det tog dem heller ikke mange timer at finde ”Grotten”, og så var det jo, som det skulle være. Som holdleder betyder det meget at vide, hvor man har sit hold henne – også når der ikke spilles håndbold!

Mange vil nok tænke nu, at Herre Ynglinge ikke havde mange chancer i den stærkt besatte håndboldturnering i Prag. Men, gutterne havde lovet Dan en sejr – så det gik de efter. Det så nu ellers ikke overbevisende ud i den indledende pulje. Allerede den første spilledag måtte holdet ud i 3 kampe og efter gensynsglæden med Grotten dagen før og jetlag efter busturen, kan det godt tære på kræfterne for en meget smal trup.

Den første kamp var mod Tatran Bohunice, et rimeligt stærkt tjekkisk hold, der så meget aggressive ud med deres sorte og gule spilledragter. Nu er min håndboldindsigt jo som bekendt ikke så overbevisende, men de var altså i et højere gear end os i denne kamp. HY-coach-substitut Marc mente nu nok at de kunne besejres ved en anden lejlighed, hvis der blev foretaget et par justeringer på vores hold.

Næste kamp mod Pallamano Fontanelle fra Italien skulle bare vindes, hvis vi skulle bevare vores målsætning om at gå videre. Det blev en meget hård kamp, hvor dels MT (Thybo) havde lidt problemer med bentøjet og Brügge (Bro) måtte udgå med et ordentligt slag på knæet. Coach Marc måtte selv ind og henholdsvis stå og gå en højrefløj i en kort periode. Heldigvis var de øvrige spillere alle meget stærkt spillende og med den nødvendige hjælp fra Paddy (Mikkel) i målet fik de da hevet den fornødne sejr i land.

Dagens sidste kamp var mod hjemmeholdet Dukla Praha, der har tradition for meget stolte resultater ved dette stævne fra tidligere år. Rent faktisk har drengene tidligere mødt denne årgang som drengespillere i Partille Cup i Sverige. Den gang tabte de (så vidt jeg husker), så vi måtte have revanche til gode. Det blev nu til en uafgjort kamp – et fair resultat på en jævnbyrdig kamp – og vi har stadig revanche til gode.

Det skulle selvfølgelig fejres, så drengene blev bevilliget en lille grotte-tur om aften. Undertegnede trængte meget til en lille afslapper denne aften og valgte at tilbringe den sammen med Dame Junior og deres 2 meget søde ledere. Det er rart at koble lidt fra det meget ansvarsfulde job som harpiks-holder for HY.

Lørdag formiddag havde vi en enkelt kamp på programmet. Det blev til en rimelig let sejr – dog uden Brügge, der måtte holde en kamppause efter skaden i knæet dagen før.

Lørdag eftermiddag havde vi lovet Dame Junior at komme ud og se deres kampe. De påstod jo at de spillede rigtigt godt og havde været uheldige med deres knebne nederlag dagen før. Og, de spillede rigtigt godt, men desværre blev det kun til en sejr til dem.

Heldigvis havde Dame Ynglinge også valgt at komme til Chodov denne eftermiddag, så der blev slappet af og hygget over hele linjen.

Lørdag aften havde vi valgt at holde lav profil. MT skulle jo op og holde 19-års-fødselsdag søndag morgen, så alle stillede sig solidarisk med ham og tog tidlig hjem. Det så heldigvis ud til, at det passede bl.a. Gitte Uhd rigtigt godt at vi kunne fejre fødselsdag lige efter midnat, for hun stod klar med en tjekkisk udgave af et brød med 19 lys og gavebord til MT. Og, det bedste var så, at vi kunne sove i fred og ro søndag morgen inden vi skulle op og spille den sidste og afgørende puljekamp. Modstanderne fra Sokol Ostrava var nu ikke den store udfordring i sig selv, men det var vigtigt at det blev til en storsejr for at vi kunne gå videre som bedste 3’er. Vi havde jo regnet ud, at vi fik det bedste videre forløb på denne måde, så strategien blev holdt – og vi fik det som vi ville have.

Det førte os frem til følgende resultater i indledende pulje:
SGI Esbjerg 1	Tatran Bohunice, Tjekkiet	10 - 15
SGI Esbjerg 1	Pallamano Fontanelle, Italien	17 - 13
SGI Esbjerg 1	Dukla Prag, Tjekkiet	14 - 14
SGI Esbjerg 1	Zwickauer, Tyskland	18 - 12
SGI Esbjerg 1	Sokol Ostrava, Tjekkiet	16 - 05

Allerede samme aften skulle vi spille 1/8-dels finale. HY 2 og Pige 1 var såmænd også gået videre i 1/8-dels finalen, så der var nok at se til for de andre hold, selvom de ikke var gået videre. Vi havde fornøjelsen af Dame Junior som publikum – og det var et meget larmende og begejstret heppekor, der virkelig gav sig 100 %. Gutterne på banen mente åbenbart at de fortjente lidt ekstra spænding og spillede uafgjort. Det betød at kampen måtte afgøres ved en shoot out-konkurrence. Heldigvis har vi et rimeligt godt kendskab til shoot out fra strandhåndbold, men alligevel var det vigtigt for os at kende de tjekkiske regler, så først efter en del parlamenteren frem og tilbage med dommerne var vi klar. MT havde ikke hørt ordentligt efter og troede at det var almindelig straffekonkurrence så han blev noget træt af det, da har erfarede at han skulle til at løbe. Men, der var ingen vej uden om. 5 spillere skulle vælges og da Jensen (Kasper Kvistgaard) havde sluttet den ordinære kamp med en udvisning, ja, så var der jo kun 5 spillere til rådighed. Paddy skulle selvfølgelig stå i mål på modstandernes forsøg mens Marc skulle lave udkastene til vores forsøg. Planen var således soleklar – og alligevel var det ved at gå grueligt galt allerede i første forsøg! Afleveringen fra Brügge til Marc blev droppet og så gik bølgerne højt mellem de ellers så gode venner. Jeg vil ikke her gengive, hvad der præcist blev sagt, men det virkede vist nok som terapi for dem begge, så venskabet blev da heldigvis reddet.

Bagud med 1 – 0 efter første runde og så var det heldigvis modstandernes tur til at dumme sig. Deres forsøg blev underkendt grundet overskridelse af tiden. MT mente stadig ikke at han havde fattet en brik af, hvordan reglerne var for denne shoot out helt præcist og heldigvis for det – han scorede meget sikkert, så efter anden runde stod det 1 – 1. Nu var modstanderne godt nok blevet nervøse og deres 3. forsøg nappede Paddy meget sikkert. Ole var klar for os – igen en meget suveræn scoring og vi førte 2 – 1. Pede (Niels Peter) var klar og vi troede, at sejren var hjemme nu, men Pede mente ikke at vi var færdige med spændingen og lod sit skud redde af deres målmand! Og, da de igen fik udlignet ved deres sidste forsøg kunne Klause (Klaus Jeremiassen) endelig komme i aktion og fik æren af at trække sejren hjem i sidste forsøg. Det førte frem til følgende resultat: SGI Esbjerg 1 - SKP Frýdek-Místek, Tjekkiet, 17 - 16

Og HY er klar til kvartfinalen.

Det skulle selvfølgelig fejres og da det samtidig var deres sidste aften i Prag og stadig MT’s fødselsdag, ja, så var drengene jo nødt til at tage en sidste tur i Grotten. De lovede at få taktik-planerne, holdopstilling m.m. klar til næste morgen – og selvfølgelig at komme hjem til aftalt tid.

Mandag morgen kl. 8.00 sharp var værelset på skolen tømt, bagagen var i bussen til hjemturen og en flok meget motiverede HY’ere var på vej til kvartfinalen. Vi skulle igen møde Dukla Praha og da det jo var vores tur til at vinde var vi super optimistiske.

”Op med håret – og vi er klar!”

Vi lagde ud som død og djævel i denne kamp. En storspillende Klause nettede flere gange, han troede vist at der var talentspejdere i hallen. Paddy reddede næsten alt i målet, han var vist ved at varme op til semifinalen. Jensen var lidt slidt, men fik da arrangeret frisuren på deres målmand et par gange. Ole har opdaget at han kan skrue en bold og score fra højrefløjen, så han var ved at være helt ustyrlig. MT var som en mur i forsvaret og jeg synes at det så ud som om, han også løb en enkelt kontra – helt frivilligt! Pede, som selv på en for ham halvskidt dag spiller rigtigt godt håndbold, fik også bedre gang i spillet og Brügges knæskade blev fuldstændigt glemt i kampens hede. Francis Dickoh (Nicholas) hjalp os lige igennem et par svære perioder, hvor der var brug for lidt luft. Det gik altså bare rigtigt godt, men et par underlige dommerkendelser var med til at bryde vores rytme. Heldigvis havde vi publikum på vores side – hele delegationen fra SGI sad på sidelinjen og heppede – og endnu en gang fik vi hevet en sejr i land. Og, vi fik vores længe ventede revanche:

Kvartfinale, SGI Esbjerg 1 - Dukla Prag, Tjekkiet, 13 - 11

Efter denne kamp måtte vi jo blive lidt længere tid i Prag end først planlagt. Da det gik op for spillerne at de minimum skulle spille om 3. pladsen nåede de frem til, at de så hellere ville spille finalen. Det krævede selvfølgelig en sejr i semifinalen, så Muf blev indkaldt til at supporte på bænken. For det første fordi han stadig havde stemmen i behold, så han kunne råbe drengene op inde på banen, men også fordi Marc mente, at de ville få brug for hans store erfaring og rutine. Muf mente nu ellers at drengen klarede sig rigtigt godt men han ville da selvfølgelig gerne hjælpe, hvis der blev brug for det. Modstanderne fra Kroatien havde vundet alle deres kampe og de havde tidligere i turneringen været meget hårdt spillende. Heldigvis havde vi endnu en trumf i ærmet. Jimmy Star havde tidligere været optaget af sit drengehold, men han var klar til at give en hånd med i de sidste kampe. Alene det at have en helt frisk spiller på bænken, gav de 7 på banen frisk luft.

Og – igen en gang havde vi alle de andre SGI’ere til at lægge pres på både modstandere og dommere samtidig med at de var med til at holde gutterne i gang på banen.

Og, hvilken kamp det blev!! Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende. Jeg troede, de spillede de sidste kræfter op i kvartfinalen, men niveauet blev lige løftet til nye højder!

Paddy reddede ALT. Han var et levende plankeværk – arme og ben fløj rundt i luften. Jeg kan godt forstå at kroaterne mistede lysten til at forsøge sig mod Paddy, bare for endnu en gang at brænde en ellers oplagt scoringschance. Vi fik da også flere henvendelser og forespørgsler på netop Paddy efter kampen, men det er jo bare Paddy i en nøddeskal: Jo mere der står på spil, desto bedre står han. Denne kamp var ikke kun landholdsklasse eller verdensklasse, men Paddy var uovervindelig. Det var heldigvis ikke kun Paddy, der var kanon i denne kamp. Det fik da også lige markspillerne op i et endnu højere gear end da de spillede kvartfinalen. Der blev spillet røven ud af bukserne på ALLE pladser. Hele holdet spillede ”de væsentligt større kroatere” ud af banen og kendetegnende for et kroatisk hold, ja så gik de helt ned. Det resulterede i en kæmpeføring. HY spillede denne sæsons suverænt bedste kamp mod et ellers rigtig godt kroatisk hold – udtalte Marc efterfølgende.

På tilskuerpladserne var der lige så intens kamp i gang mellem de talstærke og meget højrøstede kroatiske tilskuere og de fuldstændige top tunede SGI’ere. Vi vandt både på banen og på tilskuerrækkerne.

Semifinale,SGI Esbjerg 1 - RK Maksimir Princ, Kroatien, 18 - 12

Så var det ellers om at få ladet op til finalen. Vi skulle ind til Sparta-hallen, men måtte lige gøre holdt ved en McDonald på vejen. Ca. 20 Big Mac og et par Chicken-burgers skyllet ned med Cola og så var gutterne klar igen. Endnu en revanche kamp ventede os i finalen, nemlig Tatran Bohunice, som vi jo tabte til i den indledende runde. Det må da siges at være godt timet, at det hold vi begyndte med at spille mod skulle vi også slutte af med at mødes. Marc mente jo, at de kunne besejres, så vi så frem til finalen med store forventninger. For en sikkerheds skyld briefede Marc lige med Dan Thomsen inden kampen omkring justeringerne – og så var vi klar til at indtage Sparta-hallen.

Det var lige før at vi ikke blev lukket ind. Kontrollørerne syntes vist ikke at vi lignede et finalehold. Vi havde ellers de hjemmedesignede hvide T-shirts på med alle sponsorernes logo m.m. på. Vi var også lidt bekymrede for arrangementet i Sparta-hallen. De sagde at spillerne skulle varme op på banen ½ time før kampstart. HY plejer kun at tage sko på, harpiks på fingrene, ryste skudarmen og så tager de et lille, stille kampråb mens Marc ordner formalia med dommerne. Hvordan skulle de få en HEL halv time til at gå med det? Helt galt i forberedelserne gik det, da de også skulle igennem en indmarch og nationalsange før kampen. Så længe havde de aldrig haft sko på tidligere under stævnet. MT blev da også så forstyrret at han kun nåede at få den ene sko på inden indmarchen. Det var virkelig en dårlig start for os.

Heldigvis fortsatte Paddy, hvor han slap i semifinalen. Ellers var det da slet ikke gået. Jeg må nok også indrømme at HY’erne så meget slidte og brugte ud og da vi var nede med 4 mål midt inde i 2. halvleg var jeg også ved at miste troen på en sejr. Hvor pokker skulle de få kræfter til at komme igen? Håret hang og kun et mirakel kunne redde drengene. Og, miraklernes tid er altså ikke over.

Marc havde lagt time out kortet på tidtagerbordet, men da de sad og småkogte lidt blev der først fløjtet time out næsten 10 sekunder senere – samtidig med at vi fik scoret på banen! Målet blev underkendt og så tog fanden ved både Muf og spillere. Ingen skal tage r…. på HY på denne måde. Muf lagde meget hårdt pres på spillerne – håret røg op igen – et ordentligt lag harpiks på fingrene og der blev straks scoret et nyt mål, og så kørte de bare derudaf igen. Paddy snuppede alt i målet og de 4 mål var hentet inden kampens sidste minutter! Sådan straffer man modstanderne, når man mener at man bliver snydt! Derefter kom vi yderligere foran med 2 mål og jublen ville ingen ende ta’. Muf og Marc piskede frem og tilbage på sidelinjen – de kunne jo ikke også være med inde på banen. Slutminutterne blev lidt kaotiske og det var meget tæt på, at vi skulle ud i endnu en shoot out konkurrence. Heldigvis var Paddy på plads i målet, og de nåede ikke at få udlignet inden slutfløjtet. Hele hallen kogte på det tidspunkt. Alle råbte og skreg da sejren var i hus. Det var en meget passende måde at slutte af på – det har jo været HY’s image gennem store dele af sæsonen at vinde kampene med 1 mål.

Alle SGI’erne stormede ind på banen og jublede sammen med holdet. Det var bare helt ufatteligt, eller som cheftræner in absentia Dan Thomsen sms’ede: ”Det er da bare det vildeste!”

Finale, SGI Esbjerg 1 - Tatran Bohunice, Tjekkiet, 13 - 12

Dan Thomsen skal nu også have del i æren af drengenes flotte spil i Prag. Han har gjort et godt stykke arbejde med at udvikle klubbens Herre Ynglinge de sidste 2 sæsoner. De rykker nu op i seniorrækkerne og det ser ud til at de er klar til at tage kampen op der. Selv om de kommer til at spille på forskellige hold tror jeg, at de stadig vil holde sammen som kammerater.

Så – op med håret! Og tak for en meget fysisk anstrengende og mentalt opslidende tur sammen med Jer. Lad bare høre fra Jer, hvis I en anden gang mangler en til at holde harpiksen!

Hilsen Helge……………………

Tilføjelse til Helges Prag-tur

Fundet på TJ Tatran Bohunice’s hjemmeside om bl.a. kampene mellem SGI og Tatran under Prague Handball Cup 2006.

Jeg fornemmer at de skriver noget pænt – hvordan kan de andet?

Datum :	18.04.2006
Autor :	Jan Bavlnka
Zdroj :	phc.cz
Typ :	zpráva

PHC 2006

Obrovského úspěchu dosáhli starší dorostenci Tatranu Bohunice na letošním Prague handball cupu. Tým nejprve postoupil z těžké základní skupiny, kde porazil SGI Esbjerg I 15:10, poté sice prohrál s Duklou Praha 12:14, ale pak porazil Zwickauer HC Grubenlampe (Německo) 14:5, rivala, se kterým bojuje o 1. ligu Sokol Ostrava 11:4. V osmifinále porazil Spartu Praha 15:8, ve čtvrtfinále TJ Chodov 15:7. Nejlepší zápas sehrálo mužstvo v semifinále, kde famózním výkonem porazilo asi největšího favorita turnaje HC Zubří 15:13. Ve finále se paradoxně setkali s týmem SGI Ebjerg I, který už ve skupině porazili. 7 minut před koncem Bohunice vedli ještě o 4 branky. Poté po 2 velice sporných vyloučeních se Dánům podařilo dotáhnout a dokonce vést o 2 branky. V závěru se od Bohunic odklonilo štěstí, když 5 sekund před koncem měli šanci v rychlém útoku srovnat, jenže nepovedlo se. Konečný výsledek 12:13. I přes to je to pro klub, který hraje 2.ligu obrovský úspěch. Na tomto úspěchu se podíleli brankář Jiří Bavlnka (vyhlášen jako nejlepší hráč celé kategorie MA), hráči Petr Franěk, Milan Krmíček, Milan Zmrzlý (zapůjčen z Hustopeč), Tomáš Horáček, Lukáš Horák, Petr Mylbachr a Jakub Kudla (zapůjčeni ze Sokola Kuřim), Roman Beneš, Pavel Princ a Jan Bavlnka. Doufejme, že tímto úspěchem brněnští házenkáři dokázali, že je zde talentovaná mládež a že kdyby se vytvořil tým, poskládaný z hráčů z Brna a okolí, tak by bylo mužstvo schopné konkurovat každému klubu.

www.tatranbohunice.cz