SGI HÅNDBOLD, ESBJERG -

Kontakt SGI Sitemap Login

DEN RØDE TRÅD

SPORTSLIG STRATEGI

I BØRNEAFDELINGEN

Udarbejdet af
en arbejdsgruppe
bestående af

Bent Christensen
Gitte Fischer
Bo Kristensen
Knud Aage Lavsen
Irene Schack

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD KLIK

SPORTSLIG STRATEGI I BØRNEAFDELINGEN

IDEGRUNDLAG KLIK

SGI-HÅNDBOLD KLIK

HOLDNINGER

1. Forhold til spillerne KLIK
2. Forholdet til andre trænere og ledere KLIK

SPORTSLIGE RAMMER

1. Minihåndbold (Mikro og Minimini) KLIK
2. Lilleputhåndbold KLIK
3. Puslingehåndbold KLIK

LITTERATURLISTE KLIK

1. udgave 1999/2000.

FORORD

SGI Håndbold har med beslutningen om "Den Røde Tråd" lagt grundstenen til en sportslig strategi, der rækker fra de yngste mikro spillere til spillerne på de bedste ungdomshold og seniorhold. "Den Røde Tråd" omfatter ikke kun de rent sportslige mål og resultater. Den sociale dimension indgår også som en vigtig bestanddel af den strategi, der som mål har at udvikle såvel klubånden og klublivet som dygtige håndboldspillere indenfor de rammer, der gælder for breddeklubben. Derudover er det også et mål, at give mulighed for at udvikle elitespillere med udgangspunkt i breddeklubben.

Der er nu med "Sportslig Strategi i Børneafdelingen", 1999/2000 taget hul på at nedskrive første del af "Den Røde Tråd" for den yngste gruppe af medlemmerne i SGI Håndbold. Arbejdsgruppen fremlægger hermed det frembragte dokument, der omfatter rækkerne mikro, minimini, lilleput og puslinge med håbet om, at det må være til inspiration for træner- og ledergerningen i børneafdelingen.

På gruppens vegne
Knud Aage Lavsen

SPORTSLIG STRATEGI I BØRNEAFDELINGEN

IDÉGRUNDLAG

Dansk Håndboldforbunds idé med børnehåndbold er at nå flest muligt børn og deres forældre gennem håndboldforeningernes tilbud.

Selve håndboldspillet er udgangspunktet for børnenes fremmøde i klubberne, og foreningernes opgave er, at give dem en positiv oplevelse ved deltagelse i børnehåndbold, og dermed danne grundlag for en fortsat deltagelse i håndboldsporten - eller en anden foreningsaktivitet.

SGI HÅNDBOLD

SGI Håndbold må anses for en breddeklub - med elitehold, hvilket der ikke er udsigt til at ændre på i den nærmeste fremtid. I klubbens børneafdelinger er der nogle få enkle "leveregler":

Det skal være sjovt at gå til håndbold.
Der skal være plads til alle.
Det skal være sjovt at deltage i klublivet.
Børnene skal være i centrum.
Forældrene skal være med.
Vi skal samarbejde.
Vi skal respektere hinanden.
Børnene skal udvikles til gode spillere.
Der tages udgangspunkt i den enkelte spillers evner og færdigheder.
Børnene skal lære holdspillet (teamworket).
Vi spiller med i turneringer.
Vi deltager i stævner til efterår, jul og påske.
Det er sjovest at vinde.

Det’ hammer, hammer fedt,
vi ligger nummer et.
Vi’ de seje piger,
og lig’meg’t hvad I siger:
vi er bar’ de bedste,
os kan ingen tæske.
Vi’ fra Sædding Guldager,
og vi kan - tæske dem!

Slagsangen version 1

HOLDNINGER

FORHOLDET TIL SPILLERNE

Mindreårige børn i mikro, minimini, lilleput og puslinge rækkerne kommer til håndbold af mange forskellige grunde. Den vigtigste er nok, at de søger socialt fællesskab med kammerater fra skolen eller hjemme fra gaden. Endvidere kommer de for at spille bold. De tænker ikke så meget på de andre, men de ser sig selv som midtpunkt - hele tiden med en bold i hånden, og den skal skydes i mål.

Lad børnene mest muligt have hver sin bold til træningen, og brug træningsøvelser, der svarer til.Derved opnås mange gentagelser af boldberøringer til gavn for gribe-kaste træning, skudtræning, driblinger m.m. - kort sagt boldsikkerhed. Det stiller kun krav til trænerens opfindsomhed mht. at finde på træningsøvelser, der er egnede til princippet om "hver spiller sin bold".

Grundholdningen skal være, at spilleren skal have bolden - ikke træneren. Vi skal bort fra den uvane, vi møder af og til hos visse trænere, der selv står og leger med en bold under træningen. Det afleder børnenes opmærksomhed (også trænerens) fra det væsentlige: træning af børnene.

Ved holdsammensætning kan det være vigtigt i starten at være opmærksom på, hvem der følges med hvem, og sætte holdene sammen under lidt skelen til kammeratskabet, selvom det naturligvis ikke kan gøres helt uden at skille kammerater. Det er også vigtigt, at spillerne på de enkelte hold er nogenlunde lige gode. Erfaringerne viser, at gode og dårlige spillere får lige lidt ud af at være på hold sammen, fordi de gode vil løbe fra de dårlige, som så slet ikke kommer med i spillet - og det er ikke sjovt.

Det er vigtigt, at træneren selv er aktiv under træningen, og ved sin tilstedeværelse er en kilde til inspiration for spillerne. Prøv blot som træner f.eks. at sætte en skudtræning i gang og så stå med korslagte arme, lænet op ad den ene målstolpe, eller at sætte sig ud og følge træningen fra bænken. Der vil ikke gå ret lang tid, inden en og anden spiller spørger, om de ikke skal lave noget sjovt.

Det kan ikke forventes, at børn er mere aktive end træneren.Det er vigtigt, at træneren viser initiativ og aktivitet, uanset hvor oplagt eller uoplagt træneren er efter en lang dag i skole eller på job.

Træneren skal være synlig på banenog bevæge sig rundt mellem spillerne, for at give sine anvisninger vedrørende træningsøvelserne til hver enkelt spiller. Trænere må også gerne være på selve banen, når der trænes med spil til to mål og under træningskampe. Endvidere virker det godt, når træneren træder aktivt ind i træningen som tilspiller, "kegle" eller lignende, hvorved der er mulighed for, at variere sværhedsgraden individuelt efter den enkelte spiller.

Træneren kan kun gribe ind, vejlede og rette detaljer ved at være tæt på, hvor det sker. Det er vigtigt, at finter, afvikling af skud, afprøvning af systemer, timing i afleveringer, træning af løbebaner, parering af skud m.v. bliver rettet straks, så at spillerne ikke indøver dårlige vaner. Ved en stor spillertrup bør der være to eller flere trænere til stede samtidig. Dette stiller krav til trænerstaben om at koordinere og samarbejde omkring træningen og koordinering af spillernes kunnen.

Spillerne skal også lære at tænke selv, - tænke håndbold. Der er ikke noget forkert i, at stoppe spillet i et træningsforløb, selvom en spiller er ved at slippe fri og skyde på mål. Det får spilleren alligevel rig mulighed for mod "lette" modstandere. Spillerne - hele holdet - lærer meget mere "håndbold" ved at få vist, hvilke muligheder der er for aflevering til frie spillere, et langskud i stedet for at sno sig fri "ind over stregen", eller et opspil til en anden spiller i løb til langskud eller frispilning. Det mål, som spilleren går glip af kan alligevel ikke bruges, når holdet står over for en svær modstander i turneringen.

Trænerne i børnerækkerne er til for børnene- ikke som hos de voksne, hvor spillerne er til for trænerne. Det er vigtigt at gøre sig klart, at børn kommer fra mange forskellige hjem med forskellige traditioner. Det drejer sig om alt muligt, og ikke mindst omgangstonen i klubben, mellem trænere og ledere, samt mellem trænere og spillere betyder meget. Nogle børn er "stærke" og kan klare alle situationer. Men mange børn er meget følsomme, og der skal ikke meget til, før de bliver kede af det. Det er vigtigt at tale med (ikke ned til) børnene, vise fortrolighed, lade dem få del i ansvaret og ikke svigte deres tillid (vi skal spille en svær kamp, vi har vundet, vi har spillet en god kamp, o.s.v.).

Endvidere har nogle børn et stort behov for et tydeligt bevis på tillid. Det kommer tit til udtryk ved, at de påkalder sig opmærksomhed på en negativ måde. De hænger ude på bænken eller surmuler og gider ikke træne de øvelser, træneren beder om. Ofte kan det klares ved at opbygge et tillids- og ansvarsforhold, "tage sig lidt af den pågældende", snakke lidt om det og love at give den træning, spilleren gerne vil have - vise tillid og sørge for at holde det der loves. Måske oven i købet give et lille knus en enkelt gang.

HOLDNINGER

FORHOLDET TIL ANDRE TRÆNERE OG LEDERE

Det er vigtigt, at man kommer hinanden ved i en breddeklub. Det gælder på alle niveauer - ikke mindst blandt trænerne, som kun i ringe grad kan siges at være professionelle (betalte).

Der er stor forskel på, hvorledes de enkelte trænere griber træningen an. Der er forskel på temperament, (forældre)pædagogik, erfaring m.m. Denne forskellighed må anses for en styrke, som det drejer sig om at udnytte bedst muligt som inspirationskilde til gavn for både spillerne og klubben.

Holdningen hos trænere og ledere bør gå i retning af mere samarbejde og gensidig hjælp fra hinanden og til hinanden - efter princippet om gæsteinstruktør.Det kan handle om alt muligt lige fra skadesforebyggende træning og træningsøvelser (f.eks. faldteknik) til inspirationsaftener med videofilm.

Endvidere bør alle urutinerede trænere være indstillet på at være trænereleverhos en rutineret (voksen) træner, inden de selv får overladt ansvaret for et hold eller en afdeling. Trænereleven kan udmærket lede træningen en gang imellem, f.eks. hver anden gang, under den rutinerede træners råd og vejledning, og kan efter aftale have ansvaret for nogle træningsøvelser. Det vil ofte være at svigte nye trænere, at henvise dem til at træne 2. eller 3. hold. Måske oven i købet uden råd og vejledning fra cheftræneren. Endvidere svigtes også spillerne i lige så høj grad, idet 2. og 3. holds spillere (ofte nye) ikke får tilbudt en optimal træning og dermed samme mulighed for at udvikle sit talent på samme måde som 1. holdets spillere.
Alle førsteholdstrænere bør være afdelingsansvarlige trænere. D.v.s. at de har ansvaret for, at alle hold i afdelingen får en god og forsvarlig træning. Om nødvendigt skal den afdelingsansvarlige selv stå for træningen - ansvaret og forpligtelsen skal følges ad.

SPORTSLIGE RAMMER

Idéen med den sportslige strategi i børneafdelingen er, at skabe kontinuitet i træningen og udviklingen af spillere lige fra den yngste og nyeste spiller til den ældste og mest øvede.

Der kan være et stort spring fra den mest øvede til nybegynderen. Træningen tilrettelægges derfor optimalt til den mindre øvede på en sådan måde, at de mindst øvede kan følge med, og de mest øvede også får en god og meningsfyldt træning. Dette stille krav til trænerne om tilrettelæggelse af en relevant træning.

Overgangen mellem de enkelte afdelinger og de enkelte hold bør være flydende og afhængig af spillermaterialet og spillerpotentialet. Det er således ikke tanken, at strategiplanen, som den opstilles i det følgende, skal følges slavisk. Der er tale om rammer, som den enkelte træner selv skal udfylde mere eller mindre.

MINIHÅNDBOLD (Mikro og Minimini)

Minihåndbold skal tage sit udgangspunkt i leg og børns naturlige bevægelser. Idéen er at aktivere børn i alderen op til 8 år på et niveau, der er afpasset til børnenes fysiske, psykiske og sociale udvikling.

Det enkelte barn og dets forældre stifter bekendtskab med den lokale klub, og bør opleve at personlig udvikling samt aktiv deltagelse i sport og foreningsliv er vigtigere end resultatet af kampe.

TRÆNINGEN

Træningen bør omfatte mest mulig bold(leg) og målrettes mod kategorierne "MÅLVOGTER", "STREG", "FLØJ" OG "BACK". Træningsøvelserne kan ligne hinanden i de fire kategorier, men det anses for vigtigt, at disse benævnelser bruges i den daglige træning alt efter, hvor på banen træningen foregår. Spillertruppen bør deles op i 3-4 grupper, der alle træner de nævnte kategorier.

	MÅLVOGTER	STREG OG FLØJ	BAGSPILLER
Socialt	Samvær ved stævner, Forældreaften, Jule- og sæsonafslutninger med børn og voksne (spil, kage, video m.m.)	Samvær ved stævner, Forældreaften, Jule- og sæsonafslutninger med børn og voksne (spil, kage, video m.m.)	Samvær ved stævner, Forældreaften, Jule- og sæsonafslutninger med børn og voksne (spil, kage, video m.m.)
Fysisk	Motorisk træning (med bold) Leg og bevægelse (med bold) Træningen koncentreres omkring målet og målfeltet	Motorisk træning (med bold) Leg og bevægelse (med bold) Træningen koncentreres omkring 3-meter feltet	Motorisk træning (med bold) Leg og bevægelse (med bold) Træningen koncentreres om banen udenfor 3-meter
Taktisk	Forståelse for målvogteren Opgaver og placering Udkast til medspiller	Forståelse for streg- og fløjspil Alle rører bolden	Forståelse for bagspil Alle rører bolden
Teknisk	Kast og griberigtig Fodstilling Pareringsteknik Faldteknik (øvelse) Bevægelse i forhold til kast/grib	Kast og gribe Rigtig fodstilling Skudteknik og gribeteknik Faldteknik (øvelse) Bevægelse i forhold til kast/grib Driblinger *)	Kast og gribe Rigtig fodstilling Skudteknik og gribeteknik Faldteknik (øvelse) Bevægelse i forhold til kast/grib Driblinger *)

*) Reglerne for mikrobold indeholder forbud mod dribling.

SPORTSLIGE RAMMER

Idéen med den sportslige strategi i børneafdelingen er, at skabe kontinuitet i træningen og udviklingen af spillere lige fra den yngste og nyeste spiller til den ældste og mest øvede.

LILLEPUTHÅNDBOLD

Målet med lilleputhåndbold er at fastholde og udvikle 9-10 årige børns deltagelse i håndboldklubbens aktiviteter.

Lilleputhåndbold bør tilrettelægges således, at det er sjovt for både nybegyndere og de mere øvede at være med. Interessen for at være med i klublivet skal styrkes og være med til at danne grundlag for klubbens fremtid. Det er vigtigt at styrke samarbejdet med forældrene omkring spillernes udvikling og aktiviteterne omkring holdet og klubben. Endvidere bør det, at være med i klubbens forskellige aktiviteter - ikke kun resultaterne af kampene - fortsat prioriteres højest.

TRÆNINGEN

Samme træningsøvelser som for minibold. Endvidere bibeholdes opdelingen af træningen i kategorierne "MÅLVOGTER", "STREG", "FLØJ" OG "BACK" i vidt omfang.

Det er vigtigt for udviklingen af spillernes færdigheder samt lysten og glæden, at der trænes meget med bold og offensivt orienterede øvelser - hurtigt fat i bolden - selvom spillereglerne peger i modsat retning. Der skelnes mellem spil (vi har bolden) og regler (de har bolden).

I lilleputafdelingerne indføjes følgende elementer i spillernes udvikling

	MÅLVOGTER	STREG OG FLØJ	BAGSPILLER
Socialt	Sammenhold på tværs af alder Involvering af forældre i klubben Spilleregler og dommertegn	Sammenhold på tværs af alder Involvering af forældre i klubben Spilleregler og dommertegn	Sammenhold på tværs af alder Involvering af forældre i klubben Spilleregler og dommertegn
Fysisk	Bevægelighedstræning Smidighedstræning Skadesforebyggende træning Træningen rettes mere mod selve målet og målvogteres bevægelser	Bevægelighedstræning Smidighedstræning Skadesforebyggende træning Træningen rettes mere mod selve målet og målvogteres bevægelser	Bevægelighedstræning Smidighedstræning Skadesforebyggende træning Træningen rettes mere mod selve målet og målvogteres bevægelser
Taktisk	Hurtigt fat i bolden Udkast til contra Begynde på samarbejde med forsvar (placering)	6-0 og 5-1 forsvar Contra- og returløb Grundspil (bredde/dybde) Enkle små (SGI)systemer	6-0 og 5-1 forsvar Contra- og returløb Grundspil (bredde/dybde) Enkle små (SGI)systemer
Teknisk	Parader Tilvænning til hårde skud Lange udkast, ramme medspiller	Begynde finter Stregskud og fløjskud (opad og nedad) Fald ind over stregen Rullefald Hurtigt fat i bolden ved lange udkast Kaste og gribe i løb	Begynde finter (2-fod, skud og aflevering) Skudformer Parader - tilvænning til hårde skud Hurtigt fat i bolden ved lange udkast Kaste og gribe i løb Afleveringer - retur - forom (øse op) - tom hånd

SPORTSLIGE RAMMER

Idéen med den sportslige strategi i børneafdelingen er, at skabe kontinuitet i træningen og udviklingen af spillere lige fra den yngste og nyeste spiller til den ældste og mest øvede.

PUSLINGEHÅNDBOLD

Puslingehåndbold er for aldersgruppen 11-12 år, og er overgangen til det egentlige håndboldspil. Der stilles større krav til trænernes kvalifikationer mht. erfaring med denne aldersgruppes behov for at lære noget, gøre fremskridt med deres sport og udvikle deres håndboldtekniske evner - samtidig med at børnenes forskel i erfaring og specielt motorisk udvikling (vokseværk) tilgodeses. Endvidere skal træneren have forståelse for aldersgruppens særlige behov for socialt samvær og oplevelser.

Det er fortsat vigtigt, at der er et tæt samarbejde med børnenes forældre omkring holdet og foreningens aktiviteter.

Træning:

Samme træningsøvelser som for lilleput. Træningen målrettes mere mod en mere permanent opdeling af truppen i "MÅLVOGTER", "STREG", "FLØJ" OG "BACK".

Det er vigtigt for udviklingen af spillernes færdigheder samt lysten og glæden, at der stadig trænes meget med bold og offensivt orienterede øvelser - hurtigt fat i bolden.

I puslingeafdelingerne indføjes følgende elementer i spillernes udvikling

	MÅLVOGTER	STREG OG FLØJ	BAGSPILLER
Socialt	Spillerne inddrages og deltager aktivt Fælles opstart og afslutning Klubarrangementer Samvær i klublokale el.lign.	Spillerne inddrages og deltager aktivt Fælles opstart og afslutning Klubarrangementer Samvær i klublokale el.lign.	Spillerne inddrages og deltager aktivt Fælles opstart og afslutning Klubarrangementer Samvær i klublokale el.lign.
Fysisk	Forståelse for - motorisk træning - fysiske lege - bevægelighedstræning - fysisk træning - skadeforebyggende træning - smidighed Træningen rettes mod selve målet og målvogterens bevægelser	Forståelse for - motorisk træning - fysiske lege - bevægelighedstræning - fysisk træning - skadeforebyggende træning - smidighed Træningen rettes mod selve målet og målvogterens bevægelser	Forståelse for - motorisk træning - fysiske lege - bevægelighedstræning - fysisk træning - skadeforebyggende træning - smidighed Træningen rettes mod selve målet og målvogterens bevægelser
Taktisk	Samarbejde med forsvaret Placering i målet Lukke op og lukke af	6-0, 5-1, 4-2 og 3-2-1 forsvar Bolderobringer Begynde krydsspil Forståelse af løbebaner Spilforståelse (tænke håndbold) Forsvar – fløjafblænding	6-0 og 5-1 forsvar Bolderobringer Begynde krydsspil Forståelse af løbebaner Spilforståelse (tænke håndbold) Forsvar – skygning
Teknisk	Parader Tilvænning til hårde skud Lange udkast, ramme medspiller	Mestre finter (2-fod, skud og aflevering)Mestre stødkast (almindeligt, højt og lavt) Mestre faldteknik Mestre skudplacering Driblinger under pres Spil i højt tempo ForfinteløbIndløb Screening Spille tynd Stregryg og russer	Mestre finter (2-fod, skud og aflevering) Mestre stødkast (almindeligt, højt og lavt) Mestre faldteknik Mestre skudplacering Driblinger under pres Spil i højt tempo Forfinteløb Overgang Backkryds Spille tynd Returbold til fløj og centerkryds

LITTERATURLISTE

Materiale af forskellig oprindelse, som kan benyttes i forbindelse med planlægning af træning og træningsøvelser. Det omfatter bøger, hæfter, notater, video og CD-ROM, som kan bruges i Guldagerhallen, skrives af eller kopieres. Video eller CD-Rom må kun lånes med hjem efter aftale.

24. CD-ROM. "Den lille runde om håndbold". Kan køres på PC’en i Guldagerhallen.

25. DGI - mikrohåndboldkurser. Håndbold for små mennesker. Krop & Hoved.

26. Minihåndbold - spillet for børn. Steen Hjort og Bjarne Andersen. Forlaget Roas

27. Idræt, spor A. Idéer til kaste og gribe. Bogforlaget DUO aps.

28. Håndbold. DGI. Børnemodulkurser 1-2-3-4.

29. Trænermanual. DHF’s håndboldskole for børn og unge. Sommeren 1998.

30. Træningskoncept for børn og unge. (Rødt ringbind). Jørgen Christiansen 1993.

31. Idræt for sjov. Kogebog i tværgående idrætsaktiviteter. DGI.

Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen.

32. Instruktionsbog i håndbold for ungdomstrænere. Bjarne Andersen, Uffe Madsen og

Palle Aagaard. Forlaget Roas

33. Idéemappe. Håndbold, "Spænding, kamp & leg - for dig og mig". DHF.

34. Håndboldtrænermappen. (SGI’s orange ringbind). Samlet af Børge Heiberg,

Helmer Jørgensen og Edel Thomsen.

35. Træningsbogen i håndbold - "Træn rigtigt". Jørgen Gaardskjær. Forlaget Roas

36. Aktivitetsprogram - A/U/Y. DHF Plan 92.

Opdateret den25.08.2007